"Untitled Post" - Views: 982 · Hits: 982 - Type: Unlisted

Spinoza har bevidsthed og krop som tilstande af Gud/natur som er en enkelt substans. Schopenhauers metafysiske "essentialisme" er mere attraktiv fordi identifikationen af "tingen-i-sig-selv fremkommer gennem mindre spekulativ empirisk eller erfaringsbaseret metode modsat en rationalist som Spinoza der identificerer verdens essens med abstraktion "Deus sive Natura". Schopenhauer havde kun spot til overs for dem der identificerer "Verdens inderste væsen" med et begreb der ikke er erfarbar "verdenssjæl" (Hegel) eller Gud/natur (Spinoza). Schopenhauer siger "Verden består af uafbrudt trængende væsener [vilje] der udelukkende for en tid består DERVED at de æder hinanden op. Schopenhauer er i den empiricistiske tradition (+ Kant) hvor vi har fornemmelse af vilje som er noget oprindeligt der kommer tæt på på at opleve noumenet oplever verdens essens strømme gennem os som kropslig kinæstetisk erfaring der er distinkt fra kroppens rums-tidslige repræsentation. Jeg er ægte, en manifestation af tingen-i-sig-selv der fremkommer i den empiriske verden når viljen opnår bevidsthed. Med Schopenhauer får vi en altforklarende Neutral monisme. Pæren i lampen blev ikke tændt af elektricitet men som følge af ÆNDRING i begivenheder der ikke kan reduceres til mere basale naturlove og derfor ultimativt må terminerer med appel til en ureducerbar viljeskrafts ytring er indtrådt i tid og rum.

En konsekvens af den monistiske filosofi med viljen som verdens essens bliver opmærksomhed omkring dyrevelfærd som var meget fremmed for filosoffer. Vi er ligesom dyrene fænomenale manifestationer af Viljen. Viljen signifikerer både eksterne ting og vores egen direkte og indre erfaring. Vi kan genkende os selv i dyrene vi deler en lidelsesfuld skæbne med. Af den grund siger han at medfølelse for dyr er intimt associeret med karakterens godhed, personen der er grusom mod dyr kan ikke være god mod mennesker. Schopenhauer kritiserer Spinoza overbevisning om dyr kan bruges som blotte midler for menneskers tilfredsstillelse. Schopenhauer bringer ikke bare kroppen centralt ind i filosofien; hans filosofi adskiller fra alle filosoffer der lægger det lingvistiske til grund for tænkning. Hos Schopenhauer deler mennesker og dyr i tænkning FORSTANDEN der går helt forud for FORNUFTENS abstrakte begrebslige tænkning.