"Profiltekster fra arto" - Views: 41 · Hits: 41 - Type: Public


Profiltekster fra arto

♡ Copy Link & paste in new tab: https://bit.ly/2rOGUkH















Indledning s Problemformulering s. Den historiske baggrund for Tele Post Greenland s Hjemmesider i Grønland s s s på Grønland s s s s Metoderedegørelser s Det kvalitative interview s Forskerens rolle s Interviewteknik s Transskribering af interviews s Screenshots og kopier af profiltekster s Behandling af empiri s Identitet s Paradigmeskiftet i synet på identitet s Identitet som en diskurs s Den diskursive praksis s Identifikation s Online og offline identitet s Individets refleksivitet s Globalisering via Internettet s Narrativitet s Begrebsafklaring af narrativitet s Narrative kompetence s En konstruktion af identitet s En personlig fortælling s Individet i en medieret verden s Sociale organisationer på Internettet s Analyse s. Interviews af informanter Interviewguides 1 Informant administrator Ove, Dating. Udskrifter fra Oqalliffik på Inuusuttutakisunnerat. Profiltekster fra Profiltekster fra nr Oversættelser af profiltekster fra grønlandsk til dansk Bilag 4. Profiltekster fra Profiltekster fra nr Oversættelser af profiltekser fra grønlandsk til dansk Bilag 5. Udskrift af log-in i grønlandsk chat, Bilag 6. Udskrift af Oqalliffik, 3 4 Kapitel 1: Indledning Før Internettet blev opfundet, mødtes mennesker, når de var på samme fysiske sted. Kommunikationen foregik ansigt til ansigt, men også gennem breve. Brevene blev sendt gennem posthuset, som skulle sørge for at aflevere et brev til en bestemt adresse. Jo længere afstand jo længere ventetid. Stor afstand betød også, at mennesker ikke havde så store chancer for at mødes med andre og lære dem at kende. Kort sagt: der var mange begrænsninger ved for store afstande, der var længere ventetid, og måske kunne det virke som en isolation. Denne tid kan betegnes som en gammeldags form for interaktion mellem mennesker i den globale verden. De ovennævnte problemer eksisterer ikke længere idet det elektroniske netværk Internettet, var etableret som et stort kommunikationsmiddel og mødested for alle. De unge der var født i 1990 erne betegnes som net-generationen, fordi de var født i den digitale verden, hvor de uden at stille spørgsmålstegn levede side om side med computerteknologi 1. Der er flere muligheder for interaktion med andre mennesker på en ny måde end de traditionelle kommunikationer og samværsformer. Det betyder også, at alle kan have adgang til at læse tekster og fortællinger som almindelige folk havde skrevet på hjemmesider, og folk mødes til dates hvis de har lyst, sammen med folk de har mødt over Internettet. Min interesse for brugen af Internet stammer fra dengang jeg som 19-årig selv begyndte at udforske det globale, sociale net. På det tidspunkt fandtes der ikke en egentlig portal over grønlandske hjemmesider, og de få der eksisterede, var meget beskedne og enkle. Surfing på Internettet gik ud på at finde en hjemmeside, hvor der var andre grønlændere. Efter nogen tid på danske hjemmesider, fandt jeg grønlændere, der plejede at mødes i et specielt chatrum for grønlændere. Jeg begyndte at chatte, og i det hele taget var Internettet et stort mysterium som jeg plejede at udforske, når jeg var på. Jeg opdagede en hel anden verden end den verden jeg kendte, og kom til at møde et par chatvenner. Disse chatvenner var meget fascinerende idet jeg opdagede, at der skete noget andet uforklarligt, når man chattede end når man var sammen i samme fysiske rum. En af de uforklarlige ting var, at jeg opdagede, at én af dem havde løjet om sig selv og om sin livsstil på grund af anonymiteten. Følelsen af at være snydt, kunne ikke undgås i sådan et tilfælde, fordi jeg følte, at jeg skrev oprigtig om mig selv. Jeg begyndte selv at granske noget i mig selv som jeg havde lyst til at fremhæve og pynte overfor andre fremmede mennesker. Det hænger nok sammen med, at jeg i en ung alder også udforskede dele af min identitet som jeg ikke jævnligt tænkte over. Jeg opdagede 1 Don Tapscott 1998 Growing up digital - The rise of the Net Generation. Anonymiteten er fascinerende, og der findes utrolig mange mærkelige, sjove og utraditionelle ting og adfærd, der kan vises gennem Internettet bl. Mine observationer af chat og chatsprog resulteredes i en undersøgelse i forbindelse med kurser i Sprog i kontakt og Tosprogethed på Ilisimatusarfik, og endvidere voksede min interesse for Internettet, og for brugen af hjemmesider til også at møde andre mennesker. I nyere tid hvor hjemmesideproduktion og digitale enheder er blevet let tilgængelig og nemmere for almindelig folk, kommer der nye og sjove hjemmesider, hvor mennesker kan se hinanden. Børn og unge valfarter til hjemmesider, hvor de kan blive medlemmer. De kan have deres egen synlige profil på en hjemmeside, hvor formålet er bl. Det er også en ny måde at finde nye venskaber på, og især i Grønland, hvor byerne geografisk ligger spredt. En veninde introducerede mig hjemmesiden det, og fik mig tilmeldt som et profilmedlem. Det er helt klart anderledes end almindelig chat, og jeg finder ud af, at der er rigtig mange medlemmer fra Grønland og grønlændere andre steder i verden. I første omgang var det lidt spændende, fordi der var så mange fra Grønland. Jeg udforskede lidt mere ved at klikke på forskellige personer og kigge på deres billeder. Jeg syntes, at jeg snagede i andre folks privatliv ved at læse deres beskrivelser af sig selv og kigge på deres personlige billeder, og det resulterede i, at jeg slettede min profil. Følelsen var ikke særlig rar, men jeg opdagede hurtigt, at der var flere, der tænkte anderledes end mig. Det er i orden at kigge på andre folks billeder og læse deres præsentationer af sig selv, fordi hjemmesiden har lige netop det koncept. Det er meningen at andre folk skal kunne kigge i profilerne, og eventuelt kontakte eller skrive med andre på denne måde. Billeder og tekster fanger læserens interesse, og læserne kan få en fornemmelse for, hvordan personen er. Det førte til, at jeg begyndte at lege med tanken om at skrive om hjemmesiden en grønlandsk hjemmeside og den første grønlandske dating hjemmeside i mit kommende speciale. Hypotese Alle mennesker kommer tættere på hinanden ved at benytte sig af Internettets mange muligheder. Det er dog ikke venner, familie og bekendte, man henvender sig til ved hjælp af hjemmesider, fordi præsentation af personer på Internettet virker som en kontaktannonce for andre fremmede mennesker. Hvordan folk skriver om sig selv på hjemmesider er interessant, fordi de er så 5 6 forskellige fra hinanden. Der er mange sjove og spændende beskrivelser som folk selv har skrevet eller har fået deres venner til at skrive. Børn og unge eksperimenterer med præsentationer af dem selv og leger med sprog, kommunikation og samværsformer, der sker på Internettet som er uhørt i andre offentlige institutioner udover skoleinstitutionerne og diverse fritidsklubber etc. Min hypotese er, at hvert enkelt individ konstruerer sin identitet ved interaktion med andre gennem chatrum og på hjemmesider. Grundlaget er folks egne fortællinger og historier om sig selv på hjemmesider, der er anderledes end opfattelsen af identitet i den virkelige verden. De unge grønlændere møder andre mennesker, fordi de er villige til at præsentere sig selv på Internettet. De konstruerer deres identitet ved hjælp af skriftsprog, fortællinger, kreativitet og underholdning i chatrum og på hjemmesider. Der er nye måder at være social på end i den virkelige fysiske verden, fordi der ikke er fysiske barrierer på Internettet. På Internettet er alle velkomne, hvis ikke man lige stemmes ind som medlem, fordi det er et selskabeligt samfund, hvor skriftsproget er det vigtigste redskab uden censur. Afgrænsning Den teoretiske tilgang til specialet skal først og fremmest beskrive identitet og identitetsskabelse via mediet Internettet. I det traditionelle samfund blev identitet opfattet som en fast solid størrelse som kunne karakteriseres ud fra de fastlagte betegnelser som race, køn, alder og klasse etc. Tiden efter det traditionelle samfund er moderniteten og derefter kommer postmodernismen, hvor anskuelsen af verden og individer gennemgår en revidering. I specialet vil jeg skildre paradigmeskiftet i synet på identitet. Jeg vil belyse, at individer skaber deres egne identitet gennem Internettet i det senere år. Net-generationens medievaner har stor betydning for konstruktionen af identitet. Det hænger sammen med, at adgangen til Internettet giver dem mulighed for at være i mere eller mindre konstant kontakt med deres venner, bekendte, familie og potentielle venner. Konstruktionen af identitet på Internettet går ud på, at evnen til at fortælle som det enkelte individ besidder, har stor betydning for skabelse af en identitet ved hjælp af sprog, fotos, tegninger etc. Net-generationen er vant til at fortælle om deres liv via skriftsproget på Internettet f. For at beskrive netbrugernes evner som fortællere, vil jeg som teoretisk tilgangsvinkel bruge teorierne om narrativitet. Det er for at vise de måder, hvor individerne fortæller på til at præsentere sig selv på hjemmesider. De udvalgte hjemmesider er: chatportalen som er en dansk hjemmeside med et grønlandsk chatrum, debatforum der også er et ungdomsradioprogram af samme navn, Danmarks største mødested Grønlands første underholdningsside og endelig den første grønlandske dating hjemmeside Problemformulering På baggrund af min undersøgelse af hjemmesider og unges brug af Internet i det senere år i Grønland, vil jeg arbejde ud fra en problemformulering, der lyder: En beskrivelse og analyse af hvordan de unge grønlændere konstruerer deres identitet ud fra deres fortællinger og via deres narrative kompetencer præsenterer sig selv i de nye samværs- og kommunikationsformer på Internettet. Problemformuleringen skal understøttes af følgende underspørgsmål: o Hvordan benytter de unge grønlændere hjemmesider og chat-programmer? Med disse spørgsmål vil jeg forsøge at bygge viden om de unge grønlænderes konstruktion af deres identitet, som vises i de forskellige former for hjemmesider. Tele Post Greenland som det nu hedder i dag, startede i 1903, hvor den første telefonforbindelse blev etableret i forbindelse med den litterære grønlandsk ekspeditions overvintring i Ilulissat Teles historie, aug. Det fastsloges, at forbindelsen var mellem Illumiut grønlænderbyen og Qallunaarmiut Danskerbyen. Der blev etableret telegrafisk forbindelse til USA. I efterkrigstiden i 1950 erne blev der bygget og udviklet tele forbindelse i hele Grønland. I 1958 indviedes den nye radiohus, der havde base i Nuuk Grønlands hovedstad. I 1963 fik næsten alle borgere telefon, og næsten 10 år efter kom der telefonbokse opstillet i Nuuk. Sidst i 1980 erne overtog Grønlands Hjemmestyre tele kommunikationen, og havde nu ret til at lovgive på dette område. Samme tidspunkt kom den digitale telefoncentral i drift. I 1996 åbnedes adgangen til Internettet på kommerciel basis over næsten hele Grønland. Senere oprettedes GSM mobiltelefonnet, og den politiske målsætning om at alle byer og bygders borgere skulle have adgang til moderne telekommunikation gjorde, at de fleste byer og bygder har mulighed for at skaffe sig tele kommunikationsudstyr. Da Internettet blev etableret af Tele Post i 1996 som kommerciel brug til alle borgere i Grønland, åbnedes infrastrukturen til resten af verden i den digitale retning. Grønlændere er storforbrugere af Internettet, hvor en undersøgelse har vist, at 61 % af husstandene i Grønland har adgang til Internettet og 12 % vil skaffe sig en Internetforbindelse d. Fornemmelsen for afstand bliver anderledes, hvor tid og rum ikke længere forbindes med hinanden. Servicering af brugere af Internettet på Grønland gennem tiden bliver hele tiden forbedret. Alle skoler og uddannelsesinstitutioner har internetadgang, og flere hjemme-pc ere udstyres med Internet. Det betyder, at den almindelige grønlandske husstand har taget det interaktive medie til sig, og at det er blevet et legetøj og et arbejdsredskab i hjemmet. Grønlandske unge er flittige til at bruge samtlige medier i deres hverdagsliv. De unge hører radio, ser tv og video, læser blade, aviser og bøger, har mobiltelefoner og bruger computeren som en del af de muligheder, der er til rådighed for dem. Medierne og interaktive medier er overalt i de unges liv, og er yderst integreret i deres dagligdag Rygaard, Pedersen, 1999. Nogle af de mest populære hjemmesider på Internettet i Grønland er markeret ved at disse sider er samlingspunkter, dvs. Der kan som regel skrives eller debatteres sammen på hjemmesiderne. Deres motto markerer, at stedet er det smarteste sted i byen på selve hjemmesiden, og tilbyder adresse med det smarte navn, Pikkori. Pikkori betyder dygtig på dansk min oversættelse. Mange unge drenge og især helt unge, har et tilholdssted i butikken med deres fælles interesse, cykler. Der chattes på hjemmesiden. Der er også andre hjemmesider, hvor det er en eller flere initiativtagere, der opretter dem. Hjemmesiden kan være en form for et fristed interesserede kan benytte. Der kommer flere og flere netbutikker i stil med idet det er blevet nemmere at lave hjemmesider. Butikkerne bruger deres hjemmesider som supplement for at nå til en bredere kundekreds idet Grønland befolkningsmæssigt ikke er så stor, og der er store afstande mellem byerne og bygderne. Især privatejede butikker benytter sig af denne mulighed såsom tøjbutikken Bror og Søster 2, og sportsforretningen Ittu 3. En anden slags hjemmeside er hobbybaserede hjemmesider, hvor folk med samme interesse kan indgå i fællesskab og skabe f. En frivillig konditions interesserede har lavet en sundhedsbaseret hjemmeside, der hedder Peqqinneq. Formålet med hjemmesiden er blandt andet at videregive informationer, oplysninger og rådgivning til f. Andre former for grønlandske hjemmesider er kulturelt og musikalsk baserede. På disse hjemmesider, kan almindelige fans og interesserede besøge og hente oplysninger, billeder og skrive til musikbandene. Denne form for hjemmesider er udbredt i hele verden, hvor også fan hjemmesider laves af almindelige drenge og piger. Populære hjemmesider skal introduceres i de næste fem afsnit. Disse hjemmesider har jeg valgt at bruge i mit speciale, fordi der er stor tilstrømning til dem, og bruges dagligt af unge og ældre medlemmer, hvor de beskriver deres egen identitet. Det er og chatsteder som er og Dato: 17. Det er vennerne Kora Hansen 29 år og Dan Jeppson 33 år, der begge bor i Nuuk. Kora er uddannet elektronikmekaniker indenfor skibselektronik, og hans interesse for computere startede under hans uddannelse. Det udviklede sig gennem tiden, og Internettet kom med i omkring år Dan har heller ingen uddannelse indenfor computere, men til gengæld arbejder han med det dagligt i en virksomhed. Kora fandt også et par grønlændere på hjemmesiden, men de er meget svære at finde. Han tænkte, at der manglede sådan en lignende hjemmeside i Grønland. Selve opstarten til Inequnaq. Det viste sig at være en anderledes idé, så Kora introducerede sin ide til ham. De begyndte at lave en hjemmeside i aprilmåned i år Inequnaq. Meningen med hjemmesiden er også at skabe et rum, hvor de unge grønlændere kan møde net-venner og skrive til hinanden. Forskellen mellem netvenner og venner er, når der opstår et sammenhold i det virtuelle som minder om venskab i det virkelige liv. Det er følelsen af at kende vedkommende via chat, der karakteriserer en net-ven. På den måde kan de holde kontakten uanset hvor end de befinder sig i verden. Der findes andre danske og udenlandske hjemmesider som unge grønlændere benytter, men hjemmesiden Inequnaq. Det er derved nemmere at finde andre grønlændere, familie, venner og bekendte, mener Kora Bilag 1, nr. Ordet inequnaq stammer fra verbumstammen inequ- som kan afledes med forskellige morfemer f. Ordet inequnaq er en dagligdags ord som bruges til udtryk for f. Det er også et ord som bruges i forbindelse med når man kan lide en person enten det modsatte køn eller samme køn. Det er den første underholdningsside af sin art i Grønland. Hjemmesiden er gratis, og har været den mest populære i år 2005 idet medlemstallet steg hele tiden. Formålet med hjemmesiden er, at der konkurreres om de bedste personlige billeder i profiler. Hjemmesidens 10 11 målgruppe er unge grønlændere. Interesserede unge kan blive medlemmer, og man skal være fyldt 15 år for at blive medlem. Når der er lagt billeder ind og skrevet en beskrivelse, kan andre stemme på billeder på en skala fra 1 til 10. Tallene 1 til 10 er inddelt i tre grupper. Den laveste bedømmelsesgruppe er fra tallene 1 til 4, der hedder Lavt. Tallene fra 5 til 8 hedder Middel og tallene 9 og 10 betyder Højt. Når der stemmes på andre medlemmers billeder, dukker enten Lavt, Middel eller Højt i medlemmets liste over, hvem der har bedømt. Gennemsnittet for alle stemmer udregnes automatisk. Der er en topliste for højre side af hjemmesidens forside på både drenge og piger. Alle kan stemme på hinandens billeder uanset køn og alder. Der er et udfyldningsformular med forskellige informationer. Det er navn, by, land, hjemmeside, øjenfarve, højde, yndlingsfilm og om man har en tatovering. Andre fakta om medlemmet står på tekstbokse såsom gennemsnitlige stemme, totale points og antal stemmer. Yderligere er der alder, vægt, yndlingsband, hvor man går i byen, motto, hårfarve, mål med livet og hvilket mobiltelefon mærke medlemmet har, ligesom på Disse ting giver et overfladisk image af personen, der gør, at læseren danner en fornemmelse for hvordan personen er. Profilteksten er en valgmulighed som medlemmet kan skrive på. De vælger at sende en lille hilsen, skrive en sjov beskrivelse af sig selv, digte eller andet. Der tilbydes også 7 forskellige debat emner på hjemmesiden, hvor der kan debatteres forskellige emner eller interesser. Medlemmerne kan derfor debattere blandt andet om piger vs. Det gør, at unge har et sted, hvor deres meninger ikke bliver censureret. Der er også et enkelt chatrum. Konceptet ligner andre udenlandske hjemmesider, der tilbydes såsom og Arto. Der findes aktive profiler på Arto. Et medlemskab på Arto. Hjemmesidens layout ser ud som et gammeldags kartotek eller en vennebog i digitaliseret form. Der kan søges venner ved at ansøge på selve profilerne. Det er op til medlemmet at godkende eller afslå ansøgningen. Der er to forskellige 7 Venner Fællesskab Underholdning Dato: 12. Den første er et gratis medlemskab, hvor der er begrænset funktioner og plads. Det andet medlemskab hedder VIP-profiler, hvor brugeren skal betale et vist beløb for at være VIP-medlem i et bestemt tidspunkt. Der kan være 100 billeder i billedgalleri, og flere billeder i privatgalleriet som hører under det overordnede billedgalleri. En anden væsentlig ting som VIP-medlemskab indebærer, er at medlemmerne har ubegrænset adgang til alle funktioner, f. Der kan søges medlemskab på klubber. Overført til det fysiske liv fungerer klubberne ligesom f. En af klubberne på hjemmesiden har overskriften Webdesign, hvor der er mange emnerelaterede klubber. Medlemmerne klikker rundt på de forskellige emner og profiler. Det er op til medlemmet selv at vælge, hvad det er, der skal fremhæves på profilteksten, eller hvad profilen skal fortælle. Det sjove ved det hele er, at medlemmerne kan skrive til hinanden og møde nye venner. Medlemmerne kan udfolde sig kreativt ved at skrive artikler om kultur, kærlighed, sport, anmelde musik og film og andet. Brugerne skriver artikler om deres oplevelser såsom racisme, dødsfald i familien, skolen og andre oplevelser og erfaringer samt kontroversielle emner som abort. Disse kan kommenteres fra andre medlemmer, og artiklen kan blive bedømt og kommenteret således, at der kommer en liste over gode artikler på forsiden. Det er ligesom weblogs 9, som er en meget populær form for formidling af egne synspunkter på Internettet. Der kan også laves en filmliste, skrive på en opslagstavle, sætte mobilfotos på MMS tavle, chattes og endda blive gift. I de danske medier er hjemmesiden meget udskældt idet der er mange historier om chikane, mobninger, sextilbud og misbrug af hjemmesidens funktioner. Det er blandt andet unge piger, der søger ved at fremstå som sexede modellertyper. Pædofile kan også blive brugere af Arto. Hjemmesiden er dog også et hyggeligt sted. Det er blandt andet et sted, hvor der er beskrivelser af personer, rollespil, debatter, artikler, billeder og leg i Grønland Der er mange medlemmer på Arto. Oversigten af de grønlandske medlemmer ser således ud: pr. Rundt regnet er der omkring 5000 drenge, der er medlemmer og lidt flere piger. Det betyder, at der er cirka medlemmer fra Grønland. Grønlændere der er bosat i Danmark og udlandet, er ikke talt med, fordi de har markeret, at de bor i et andet land. Grunden til, at der er så mange medlemmer på Arto. Næsten alle skoler er udstyret med computere og Internet, og derfor er der let adgang til Internettet. Hjemmesiden må siges at være rimelig populær, og snakken om Arto. Det er også skolesøgende børn og teenagere, der er født i den digitale tidsalder, og hvor den teknologiske udvikling sker hurtigt. De er vant til, at der er computer og internetforbindelse samt mobiltelefoner og andet teknisk eller elektrisk legetøj. Der er ikke så mange medlemmer fra aldersgruppen 22 år og opefter. Der kan være mange grunde til det. Blandt andet kan det nævnes, at hjemmesiden kan opfattes som et sted for børn. Det er muligt børn og teenagere har haft indflydelse på, at deres ældre venner bliver medlemmer. Der er også en del medlemmer i aldersgruppen år. Grunden til det er, at børn og teenagere specielt piger, bruger det årstal, de er født i som alder. Det er for at markere årstallet, men anonymisering er også grunden. De vil helst ikke genkendes med det samme, og vil helst være venner med dem de kender i forvejen. Når medlemmerne surfer mellem profilernes vennelister, finder de gamle og nutidige venner, men dog også slægtninge, venners venner og nye bekendtskaber. Der er også en del grønlandske medlemmer, der opholder sig i et andet land end Danmark, som har kontakt med deres venner gennem hjemmesiden. Der kan jo lægges billeder ind 10 Ungdom, venskab og identitet en undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto Larsen, 2005. En lille procentdel kan siges at være snydeprofiler idet ingen kontrollerer om medlemmerne skriver det rigtige oplysninger såsom hvilket land eller område man kommer fra. Det er en hjemmeside, hvor folk kan logge sig på og være anonyme. Grønlænderne ledte efter hinanden i danske chatrumme på Ofir. Resultatet var, at danske chatbrugere begyndte at kritisere de grønlandske chattere på chatrummene, og bad dem om at finde deres egne ligesindede i et separat rum. Der var verbale slåskampe idet danske chattere ikke ville forstyrres af grønlandsksproget chat på et chatrum. I min tid som chatter har jeg prøvet at chatte med grønlandssproget i et almindelig chatrum, og reaktionen fra andre danske chattere var, at de bad os om at skrive sammen i et andet chatrum. Derefter gik det stærkt, og der kom tre chatrumme til grønlænderne, hvoraf et chatrum var beregnet til chattere under 20 år. Det to andre chatrum henvendte sig til chattere over 20 år. Der var kun et chatrum til børn og unge. I år 2005 var der 2 grønlandske chatrum tilbage på Ofir. Det er Danmarks største tekstbaserede chat, hvor folk kan købe deres eget nickname. Nickname er et navn man kan købe på hjemmesiden, så andre ikke ville kunne logge sig på med det navn. Den første hedder Generel chat, hvori chatrummet er opdelt efter alder, bestemte temaer og geografisk chat. Den anden hedder Børn og Unge chat, hvori chatrummene er opdelt efter alder. Den tredje hedder International og Business chat, hvor der er mange forskellige nationaliteter, og en del konferencerum. Den sidste mulighed er Sex og score chat, hvor der kan chattes om diverse seksuelle ønsker og erfaringer. Det første tema er Generel Chat. Der findes 4 overordnede emner under Generel Chat. Grønlandsk rum findes under emnet Geografisk chat. Geografisk chat på Ofir. Generel Chat siger sig selv idet chatrummene er rum, hvor der kan chattes om alt mellem himmel og jord. Jeg benyttede mig af geografisk chat. Det er dog ikke kun grønlændere, der chatter derinde. Interesserede logger sig ind på grønlandsk chatrum for at chatte med grønlændere. Jeg chattede med 14 15 en dansk fyr, jeg kendte i en periode idet jeg henviste ham det grønlandske chatrum over en. Han var ikke klar over, at der fandtes sådan et chatrum og var meget begejstret. Grønlandsk chatrum på Ofir. Fælles for alle chatterne i det grønlandske chatrum er, at der er behov, interesse og lyst til at skrive sammen med andre man ikke kender, man muligvis kender, eller man først har lært at kende i chatrummet. De to grønlandske chatrum har intet decideret tema. Ved at kigge på nickname, som er det opdigtede navn, er det tydeligt, at chatterne søger ligesindede. Nickname fungerer som blikfang idet der ikke findes billeder eller andet information om brugerne. Inde i selve chatrummet grønlandsk chat, chattes der på grønlandsk, dansk og lidt engelsk. Der er forskellige farver på skrifttypen i et chatrum. Det mest almindelige er sort skrift der betyder, at chatterne skriver til alle i chatrummet. Blå skrift er annoncer og beskeder fra Ofir. Det er også en markør for, at en chatter logger på eller logger af. Der findes også rød skrift. Det kommer frem, når en chatter skriver sammen med én, som chatteren har valgt under navnelisten. Den tekst, der er skrevet i chatrummet kan kun ses af to personer. Navnelisten er en liste over alle chatterne i chatrummet som kan kommes i kontakt med. Der er kontrol over, hvad der bliver brugt af ord fra administratorerne på Ofir. EU domæner Dato frigivet. Chatten : '''64''' er logget på kl. Inuusuttut akisunnerat betyder oversat til dansk: de unges ekko. Hjemmesiden er udarbejdet i 12 Bilag nr. Programmets formål og fokus er, at skabe en åben debat om samfundsproblemer, der kan være tabubelagte. Grunden til dette er, at der skal være en målrettet og fælles indsats på tunge samfundsproblemer blandt unge grønlændere. Der er to unge radioværter fra Nuuk som laver programmet, Paninnguaq Abelsen og Nathan Kreutzmann. De fastsætter derimod ikke dagsordenen for udsendelserne. Baggrundsgruppen med faglige eksperter fastsætter emner og temaer på radioprogrammet ud fra hvad der skrives i hjemmesidens debatside. Baggrundsgruppen består af flere fagfolk fra socialrådgivere til forebyggelseskonsulenter og almindelige interesse organisationer. Efter at have været tavs i næsten et halvt år, åbnede radioprogrammet igen on air søndag d. De unge får igen mulighed for at henvende sig til andre unge og psykologer for at skabe en dialog og debat om diverse problemer, de har på hjerte. Der er flere funktioner på Inuusuttutakisunnerat. Der er en brevkasse til brug for brugere, Brevkassen. Der kan man hente gode råd og vejledning ved at skrive en. Disse breve og rådgivningen af en psykolog bliver læst op i radioprogrammet, men dog bliver brevene gjort anonyme. Formålet er, at andre unge med lignende problemer kan få viden om metode til at bearbejde deres problemer ved at lytte til programmet. Inuusuttut akisunnerats hjemmeside har en debatforum Oqalliffik. Der kan frit ytres meninger og holdninger om alt, men dog følge et par retningslinier der er stillet op fra de ansvarlige fra Inuusuttut akisunnerats baggrundsgruppe. Der er tre overordnede retningslinier. Det er: en person må ikke krænke en anden, der er mulighed for at en person er nødt til at stå til ansvar for noget vedkommende har skrevet om andre, diskrimination og beskyldninger med navne kommer ikke med på debatforummet 13. Oqalliffik foregår anderledes end f. En bruger af hjemmesiden kan skrive et indlæg i Oqalliffik, der minder om at skrive en. Andre kan supplere og svare personen, og det kan løbe op til mange indlæg. Der skabes derved kommunikation og interaktion mellem unge mennesker. Denne form for kommunikation er ikke synkron. Inuusuttut Akisunnerats redaktion lægger stor vægt på anonymiteten. Derfor foregår debatter anonymt idet emnerne kan være svært at skrive om. Indlæggene i Oqalliffik handler primært om sex og seksuelle erfaringer, kærlighed og problemer i parforhold. Indlæggene handler i høj grad også om refleksioner over livet og identitet. Pedersen 2005 mener, at anonymiteten er en utrolig stor instans idet de unge grønlændere 13 Bilag nr. Andre emner såsom hvad der ellers sker rundt omkring i landet eller verden, er der ikke lige så stor nysgerrighed. Det grønlandsksproget debatforum har eksisteret siden hjemmesiden blev oprettet, og den danske del kom op at køre den 29. Øverst i skemaet står det nyeste indlæg over emnerne. Forfatteren til indlæg står som det næste sammen med en lille ikon, der viser hvilket køn vedkommende er. Der vises også antal emner, indlæg og kommentarer. Der er statistik over antal besøg pr. Disse tal virker som popularitets grad. Indlæggene handler om de centrale tanker og begivenheder, der sker omkring de unges liv. Emnet i eksemplet i Oqalliffik, handler om seksualiteten lesbiskhed. Den er populær, fordi emnet er tabubelagt. Debatforummets udseende og form kan ses i bilag nr Hjemmesiden Dating. Han er født og opvokset i Nuuk. Han har ingen uddannelse, men har blandt andet hobbyforretning, hvor han sælger f. Ove får også tiden til at gå med at lave hjemmesider, hvor han på tiden laver en hjemmeside til Nuuks svømmehal, Malik, og er i gang med at lave en ny hjemmeside 14. Ove lægger ikke skjul på, at det var pengene, der havde fået ham til at blive interesseret i at lave en grønlandsk dating hjemmeside. I foråret 2005 købte Ove et program fra USA, og hjemmesiden startede samme år. Konceptet bag hjemmesiden er, at medlemmerne til hjemmesiden skal møde en potentiel kæreste, ven eller elsker. Forventningen var 300 medlemmer efter et halvt år, men der var ca. Tallet stiger, og det er gået over al forventning. Der har været et behov for et utraditionelt mødested på Internettet i Grønland at dømme efter medlemstallet. For at blive medlem på Dating. Hjemmesiden er skrevet på grønlandsk og dansk. Medlemmerne kan vælge at lægge et billede af sig selv. Det er ikke 14 Hjemmesiden hedder Dato: 12. Personlige oplysninger som navn og sin e- mailadresse skal angives, og det er kun Ove, der vil kunne se det. Der findes to medlemskaber på Dating. Den ene er gratis og det andet medlemskab der koster, hedder Nanoq, hvor der er flere funktioner. Det koster 49 kroner om måneden for at have medlemskabet Nanoq. Et medlem er synligt på hjemmesiden, og hvad personen har valgt at beskrive om sig selv. Medlemmet kan kontaktes, og det er hjemmesidens formål. Det gør det lettere for medlemmerne at komme i kontakt med andre medlemmer. Der er et chatrum på Dating. Medlemmerne helst vil skrive direkte beskeder til hinanden. Der kan også oprettes en venneliste. Ove fortalte, at medlemmerne er logget på i tidsrummet mellem klokken 12 til klokken 16. Dette kapitel skal gøre rede for hvorfor disse metoder er valgt. Metodeafsnittet skal forklare den praktiske undersøgelse, og hvordan metode og empirien hænger sammen. Det er interessant at vide hvad ophavsmændene som nyskabere af grønlandske hjemmesider har at fortælle om deres hjemmesider, og til hvilke formål de har lavet hjemmesiderne. Interviewene er kvalitativ forskningsinterviews, hvor det har til formål at finde og forstå baggrundene for informanternes oplevelser og erfaringer ud fra professor Steinar Kvales 2000 halvstrukturerede livsverdensinterview. Der er 4 interviews af informanter. Det er de 2 grønlandske hjemmesiders ophavsmænd, en grønlandsk chatter, og en medlem på Dating. De vil blive nævnt med følgende betegnelser: Kora Inequnaq. Udvælgelsen af hjemmesider har ikke været så svært idet de grønlandske hjemmesider, der henvender sig til grønlændere ikke er mange og ikke er ukendte. Et af interviewene handler om afprøvning af min hypotese om, at individet konstruerer identitet ved hjælp af hans narrative evner i et chatrum som skal vises ud fra en grønlandsk chatter Daniel. De tre andre interviews har til fokus at fremvise informanternes egne oplevelser og erfaringer med at producere hjemmesider og være medlem af hjemmesider, dvs. Jeg laver interviews for at finde ud af, hvorfor visse personer arbejder med hjemmesider, og hvorfor brugerne af Internettet er trofaste. Mine interviews bruges som metode til at indfange informanternes verden som brugere af Internettet. På baggrund af dette skal specialets problemstilling løses ud fra de valgte teorier om identitet og narrativitet. Informanterne 15 Stor single-fest i Nuuk I: Webavisen. Kvalitative data er det unikke som defineres som: Forståelser og intentionelle forklaringer der inddrager menneskets subjektivitet i form af: erfaringer, forståelse, meninger, tanker, følelser, motivationer og intentionalitet og det har til formål at søge efter aktørers perspektiver. Interview af Kora og Ove er blevet optaget på en minidisc optager. Der er blevet lavet spørgsmål til hver enkelt informant idet der er tale om forskellige personer med forskellige baggrunde, der ikke er i samme arbejdsmæssige sfære. Spørgsmålene er strukturerede så de passer til emnerne. Interviews af Kora, Ove og Janus foregik på Ilisimatusarfik, hvor selve interviewet var som en samtale mellem interviewer og informant. Interview af Janus blev ikke optaget på bånd, fordi informanten ikke mente, var nødvendig idet han ikke havde så meget at fortælle. Et enkelt interview af Daniel foregik i København idet informanten er bosiddende i København. Interviewet foregik som en samtale uden det blev optaget på minidisc optager idet han ønskede det. Det hænger sammen med, at vi mødtes over en middag i et offentligt sted, hvor der var meget larm. Informanten foretrak en uformel snak. Informanten var dog klar over, at samtalen var en interviewsituation. Samtalen blev nedskrevet på papir, og samtalen varede omkring 2 timer i alt. Interviewsituationerne foregår som en dynamisk samtale mellem informant og interviewer. I denne interaktionsform som interviewmetoden karakteriserer, at samtaler bliver gensidige, og der skabes forståelse og ægte samtale idet der sker en proces undervejs. Processen fremmer en kontakt, der bringer fokus på informanten, som informanten er bevidst over. En informant indtager derved en rolle, hvor vedkommende er en genstand for intervieweren. Det gør, at intervieweren kan forstå baggrunden af en handling f. Informanterne bruger deres sprog til at svare i en interviewsituation. Det er interviewsituationens resultater. Til tider kan interviewsituationen dreje mod en retning, hvis intervieweren ikke har kontrollen. Derved kan interviewets udfald være ubrugelig. Det vigtigste er dog at forsøge at opnå viden ud fra interview, som kan bidrage til en analyse af empiri i specialet. Resultaterne skal have fokus på selve, hvad informanterne har fortalt idet resultaterne ikke kan generaliseres og samles til en helhed Forskerens rolle For at få indblik og forståelse for de udvalgte hjemmesider, har jeg som forsker forsket i længere tid på hjemmesiderne.